|
Her kan du møde to af de ungdomsspillere der har deltaget på Summer Football Camp i Italien. Og som er sikre på de vil deltage på SportConcepts fodboldskole igen i sommeren 2011.
Emil - 10 år. Spiller på Viborg FF's U.11 hold hvor han er angriber for de grønblusede. Har et giftigt venstreben - som er frygtet blandt mange modstandere i det midtjyske.
Emil's favorithold er FC Barcelona - og idolet over alle er Lionel Messi (som jo også har et frygtet venstreben ligesom Emil). Hans store drøm er at komme til at spille SAS liga bold for Viborg FF - spille på det danske landshold og så blive prof. fodboldspiller i FC Barcelona.
 Emil har deltaget på SUMMER FOOTBALL CAMP tre gange - og kommer igen til sommer 2011 fordi man, som han siger "lærer en masse af de gode trænere og så får man nogle gode kammerater på Campen". Mille - 15 år. Har spillet fodbold, siden hun var 4 år. Først i Skovbakken - derefter som 7-årig spillede hun 3 år på skoleholdet i Singapore som den eneste pige på holdet. Siden 2005 har hun været tilbage i Skovbakken. Hun er 2. års pigespiller, men har lige fået debut på U-18 DM holdet. Derudover er hun i bruttotruppen til U16 landsholdet.
De seneste tre år har Mille deltaget i fodboldcampen i Garda, og hun har haft en fantastisk oplevelse alle gange - både fodboldmæssigt og socialt. Trænerne formåede virkelig at have øje for udviklingen af den enkelte spillers individuelle færdigheder. Så Mille er helt klart at finde på den fantastiske bane i Veronello igen i sommeren 2011.
|